Close countries panel

Select country

For solutions in a specific country please visit our local website

Nets is a part of the Nexi Group - The European PayTech. Visit our Group website at


Nets udnævner ny landechef

Pressemeddelelse

Nets udnævner Allan Bonke som ny landechef i Danmark. Samtidig ændres bestyrelsen, hvilket yderligere vil styrke forbindelsen til koncernledelsen og sikre operationel agilitet.

Tre år efter fusionen med Nexi bevæger Nets sig ind i sin næste fase og byder Allan Bonke velkommen som ny landechef i Danmark. Dette afspejler et fortsat fokus på at kommercialisere virksomheden og udnytte styrkerne ved at være en del af den førende betalingsvirksomhed i Europa, samtidig med at der fastholdes en lokal tilgang.

"Som førende aktør i et stærkt konkurrencepræget marked er det afgørende, at vi konstant tilpasser os de ændrede rammer med fokus på at forbedre kundeoplevelsen. Allan Bonke har solid erfaring både fra IT, telekommunikation og finans, og har vist han kan stå i spidsen for operationelle forandringer i markedsledende virksomheder, hvor der samtidig leveres kundeorientererede og innovative løsninger. Derfor ser jeg ham som den rette til fremadrettet at stå i spidsen for vores forretning i Danmark," siger Lars Erik Tellmann, Chief Regional Officer for Nexi Group i Norden.

Den afgående landechef, Jeppe Juul-Andersen, forlader Nets.

Jeg vil gerne takke Jeppe for hans mangeårige bidrag til Nets, ikke mindst de sidste par år som landechef. Hans indsats har været afgørende for at vi er kommet så godt igennem den første fase af integrationen med Nexi koncernen”, tilføjer Lars Erik Tellmann.

Ændringer i bestyrelsen 

Samtidig ændres sammensætningen af bestyrelsen for Nets Denmark A/S, som dækker over alle nordiske aktiviteter i Nexi koncernen. Bestyrelsesformand for Nets Denmark A/S og tidligere CEO for Nets, Bo Nilsson, træder ud af bestyrelsen for at fokusere på andre projekter, hvilket er i naturlig forlængelse af hans afgang fra bestyrelsen i Nexi i foråret. I stedet tiltræder to medlemmer af Nexi’s koncernledelse.

"Jeg vil gerne takke Bo for hans indsats og bidrag til Nets/Nexi igennem årene. I forbindelse med bestyrelsesændringen får vi repræsentation fra koncernledelsen, der matcher vores forretnings behov, og samtidig sikrer de bedst mulige rammer for den videre drift af den nordiske forretning," afslutter Lars Erik Tellmann.

Efter bestyrelsesændringen vil Gianluca Ventura, Group Head of HR og en del af koncernledelsen i Nexi, tiltræder som ny bestyrelsesformand.